Friturestegte bananer er en af de mest elskede snacks fra det thailandske gadekøkken. De laves ved at dyppe halvmodne bananer i en sprød dej og derefter friturestege dem til gylden perfektion. Resultatet er en uimodståelig kombination af knasende ydre og blød, let sød midte, som gør det svært at stoppe efter én. Denne enkle, men smagfulde dessert er perfekt som en hurtig snack eller en sød afslutning på et måltid.
Friturestegte bananer (Gluay tod)

6 thailandske namwa-bananer
35 gr. kokosflager
90 gr. rismel
50 gr. almindeligt sukker
½ tsk, fint salt
½ tsk, bagepulver
15 gr. sesamfrø, ristede
80 ml vand
Neutral olie til friturestegning
Bllødgør dine tørrede kokosflager ved at tilsætte 2 spsk kogende vand og lad det trække.
Rist dine sesamfrø på en pande.
Fjern skrællen fra dine namwa-bananer og skær dem på langs i ca. 6 mm tykke skiver.
I en mellemstor skål blandes rismel, sukker, ristede sesamfrø, salt, bagepulver og kokos. Tilsæt vand og rør det hele godt sammen.
Hæld ca. 4 cm olie i en gryde og varm den op til ca. 160 °C. Mens olien varmer op, tjek dejen: Dyp bananerne i dejen og løft dem op – dejen skal hænge ved.
Hvis dejen er for tynd, så løber den af for hurtigt. Du kan gøre dejen tykkere ved at tilsætte lidt mere rismel, 1 spsk ad gangen.
Fritér bananerne i ca. 5 minutter, indtil de er gyldne. Det er vigtigt at din temperatur er under 180 °C. ellers opnår du ikke det ønskede resultat, med sprød dej og blød banan. Brug gerne termometer til at overvåge din temperatur,
Tag dem op og lad dem dryppe af på køkkenrulle eller en rist.
Lad bananerne køle af i et par minutter inden du serverer dem. Det bliver de mere sprøde af.