Nam Chim Kai er en klassisk thailandsk dipsauce, kendt for sin fine balance mellem sødme, syre og mild chili. Den bruges især som dyppelse til stegt eller grillet kylling og giver et friskt, livligt løft til selv de enkleste retter. Kombinationen af hvidløg, sukker, eddike og chili skaber en klar, aromatisk smag, der både er let og tilfredsstillende. Nam Chim Kai er en af de saucer, der hurtigt bliver uundværlig på bordet, fordi den kan bruges bredt og tilpasses efter smag.
Sød chilisovs (Nam chim kai)

8-10
4 fed hvidløg
16-20 stk. friske, røde chilier. (uden kerner)
2,5 dl. god vineddike
2,5 dl. sukker
1 tsk. fiskesovs
Pil dine hvidløg, del dine chilier på midten og pil kernerne ud af dem. Put begge dele i din blender og blend dem fint.
Put eddike og sukker i en gryde og rør godt rundt i det hele indtil alt sukker er smeltet..
Tilsæt de fint blendede chilier og hvidløg, samt fiskesovs.
Det er færdigt når indholdet i gryden er kogt så meget ind at den får en substans som marmelade.
Fjern gryden fra varmen og lad det stå i 5 – 10 minutter, indtil det er kølet lidt af.
Til sidst hælder du den søde chilisovs på en helt rent glas (hæld kogen vand over glasset inden brug).
Det er smag og behag hvor stærk man ønsker chilisovsen. Du kan fint tilsætte lidt flere chilier end der står i opskriften. Du kan også ændre konsistensen af din chili sovs. Jo tykkere du vil have den, jo længere lader du den bare simre.

Nok den bedste opskrift jeg umiddelbart kunne finde. Jeg tilsatte også en del lime saft, og brugte et par habaneros i hver gryde for at få lidt bund i smagen.
Super resultat.
Tusinde tak;
Caspar
Hej Caspar,
Tak for de pæne ord. Det er altid godt med nogle andre erfaringer og tilføjelser til opskriften. Jeg vil prøve dit forslag næste gang.
///Kristoffer
Hvilke chilier bruger? De små thai eller de større spur chili.
Opskriften ser lækker ud!
Hej Johnny,
I denne opskrift bruger jeg bare de helt alm. røde chilier fra et dansk supermarked.
Hvis du vil have den stærkere kan du godt eksperimentere med stærkere versioner.
///Kristoffer