Thai Sriracha

Lækker, autentisk og stærk thai sriracha. Et must hvis du elsker stærk thai mad.
Det er en alsidig ‘hot sauce’ der vist nok stammer fra den by, hvor den har fået sit navn. Det er klart den mest udbredte og alsidige ‘hot sauce’ som efterhånden bruges i flere andre køkkener.

Antal personer:

Giver ½ liter Thai Sriracha

Ingredienser:

325 gr. rød jalapeño (endnu bedre hvis du kan få  serrano chili)
110 gr. hvidløg
60 ml. hvid eddike
175 ml. vand
255 gr. sukker
3 spsk. fiskesovs (du kan godt putte både mere og mindre i alt efter hvor salt den skal være. Men start forsigtigt ud hvis du ikke ved hvor salt din fiskesovs er. Du kan altid tilsætte mere)-

Opskrift:

  1. Del dine chilier og fjern kernerne. Hvis du vil have din Sricacha virkelig stærk undlader du bare dette.
  2. Put chili, hvidløg, eddike og vand i en blender og blend indtil de har en purée agtig konsistens.
  3. Hæld blandingen igennem en grovmasket si, i en gryde. (det er vigtigt du ikke bruger en meget finmasket si, for så bliver det endelig resultat mere som en stærk sirup, hvilket ikke er meningen).
  4. Klem så meget væske ud af pulpen (den bløde findelte masse).
  5. Bland sukker og fiskesovs i blandingen og bring gryden i kog over medium varme. Husk at røre rundt med jævne mellemrum.
  6. Smag til med fiskesovs, hvis du ønsker den mere salt.
  7. Skrue ned for varmen og lad blandingen simre indtil den er reduceret og tyknet. Du bestemmer selv hvor tyk (eller tynd) blandingen skal være. Personligt foretrækker jeg den mere tynd end tyk, da jeg syntes den blander sig bedre med maden man hælder den over.
  8. Lad blandingen køle helt af, inden du putter den på glas.

Noter:

Hvis du opbevarer din sriracha i dit køleskab og du ikke putter en beskidt ske i glasset så kan den holde sig ca. 1 måned.
Personligt laver jeg min et par dage i forvejen, da jeg syntes den bliver bedre af at stå lidt. Det tager toppen af den skarpe chilismag.

4 år ago

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.