Spis hvad de lokale spiser og prøv denne rissuppe. De lokaler spiser den både om morgenen og om aftenen. Det er en god ret som plejer maven.
Personligt spiste jeg den altid med tømmermænd.
Retten er endnu en opskrift der er kommet til Thailand fra Kina. I Thailand er retten dog tilpasset og blandt andet gjort mere spicy ved at tilsætte tørret chili.
Antal personer:
Retten er til 2 – 3 personer
Ingredienser:
- 200 g hakket svinekød (jeg forestrækker at lave små kødboller.)
- 3 dl. ris
- ca. 1 l vand
- 2 spsk. fiskesovs
- 1 spks. østerssovs
- 1 æg
- 2 foråsløg (hakkes fint)
- ½ rød peber (skæres i mindre tern)
- 4 fed hvidløg (hakkes fint)
- 4 spsk. neutral olie
- 2-3 spsk korianderblade (groft hakkede)
- Chilipulver
- Peber
- Evt. lidt svampe
Opskrift:
- Hvidløgene hakkes fint.
- Forårsløg snittes fint
- Rød peber skæres i tern.
- Olie kommes på en varm pande. Når olien er meget varm, tilsættes hvidløg (pas på de ikke brænder på)
- Efter 1 minuts tid tilsættes rød peber, forårsløg og evt. andre grøntsager.
- Tag det hele af panden når hvidløgene er gyldenbrune.
- Hæld vand på panden, tilsæt ris og bring i kog
- Risene koges i ca. 15. minutter
- Hvis du vil lave kødboller, blander du det hakkede kød med 1 spsk. fiskesovs, 1 spsk. østerssovs og 1 æg.
- Herefter laver du kødbollerne og sætter til side.
- Kød tilsættes og koger med i ca. 10 minutter. Husk at tilsætte ekstra væske hvis der mangler.
- Når konsistensen skifter og bliver mere fast, tages den af varmen.
- Fiskesovs tilsættes (og lidt peber).
- Suppen hældes i skåle og korinder, forårsløg, stegte hvidløg og lidt chili pulver hældes over.
Noter:
Stil evt. en skål med chili på bordet så folk selv kan dossere. Retten er typisk ikke stærk, men nogle steder kan den godt have lidt bid.
Du kan i øvrigt erstatte kødet med stort set alle andre slags kød. Du kan endda bare putte hakket kød direkte i hvis du har travlt.