Stegte ris er en favorit blandt de sarte maver og børnene på besøg i Thailand. Eller bare en nødvendig pause fra det stærke mad. Jeg har endnu ikke mødt nogen der ikke har elsket stegte ris. Det er nemt, hurtigt og simpelt at lave og det smager fantastisk. Spejlægget på toppen er ikke noget man normalt får i Thailand, men jeg syntes det giver retten lidt ekstra.
I Thailand er stegte ris en klassisk morgenmad eller frokost. Den bliver selvfølgelig også spist som aftensmad – men så spises den alene. Stegte ris er ikke et alternativ til alm. hvide ris. Det er en selvstændig ret.
Antal personer:
2 – 3
Ingredienser:
- 4 æg.
- 1 stk. lime (skæres i 4-6 både).
- ½ agurk (skæres i tynde skiver).
- 1 stk. løg (skæres i mindre tern).
- 2 fed hvidløg (hakkes fint).
- 1 tomat (skæres i små tern).
- 1 rød chili (deles i 2, kerner fjernes og skæres i tynde strimler).
- 350 gr. jasmin ris (kolde, f.eks. fra dagen før).
- 2 spsk. sesamolie.
- 2 spsk. soyasovs.
- 2 spsk. fiskesovs.
- Friskkværnet sort peber.
- 250 gr. kylling – kød kan sagtens undlades (skåret i mindre stykker).
Opskrift:
- Kog først dine ris. Det kan klart anbefales at bruge kolde ris, gerne fra dagen før. Du kan sagtens koge dem samme dag, men jeg vil anbefale at risene er kolde. Ellers klæber de for meget sammen.
- Herefter blander du 2 æg og 1 spsk. soyasovs i en skål og pisker dem rigtig godt sammen.
- Skær agurken i fine skiver.
- Hak løg, hvidløg og chili fint.
- Skær lime i både.
- Skær din tomat i mindre tern.
- Varm lidt sesam olie på en god wok.
- Når olien er rigtig varm tilsætter du blandingen af æg og soya og rører rundt indtil det er færdigt.
- Skub det til side i wokken, hvorefter du giver wokken lidt ekstra sesam olie.
- Tilsæt de hakkede løg og hvidløg og rør godt rundt.
- Tilsæt dit kød når løgene har fået ca. 1 minut.
- Rør løg og kød sammen med æggemassen.
- Tilsæt chili og bland godt sammen.
- Når du har blandet hele godt sammen, tilsætter du de kolde ris.
- Tilsæt til sidst de hakkede tomater, resten af soyasovsen og fiskesovsen og det hele blandes godt sammen.
- Af de sidste 2 æg, laves spejlæg.
- Server retten med spejlæg på toppen.
Noter:
Anret de stegte ris med agurk,lime og spejlæg. Bemærk at man ikke altid får spejlæg til ens stegte ris i Thailand. Men ikke destomindre smager det fantastisk.
hej jeg vil gerne vide hvordan man laver en stærk chili dressing mvh tanja
Hej Tanja.
Beklager jeg har overset dit spørgsmål.
Men en stærk chilidressing er mange ting.
Jeg har jo en opskrift på den søde version her: http://www.lavthaimad.dk/soed-chilisovs
Den kan også laves spicy.
I Thailand laver de blot en lille skål med fiskesovs og så hakker de forskellige chilier og putter i skålen med fiskesovs. Den kan blive rigtig stærk.
Mvh
Kristoffer
Hej
Lige et spørgsmål til retten.
350 G ris er det kogt eller rå?
Mvh
Erik
Hej Erik.
Det er 350 gr. kogte ris.
Mvh
///Kristoffer
Fed side tak for det.. God weekend.
Hej Daniel.
Mange tak for det. Jeg er glad for at du kan bruge min side.
God weekend til dig også.
///Kristoffer
Rigtig god side, med gode forklaringer! Mange tak for det!!!
Hej. Tak for det. Jeg er glad for du kan bruge siden. Hele formålet er at det skal være nemt og hurtigt at lave thai mad 🙂
///Kristoffer
Hvornår putter man kødet i retten?
Hej Oddur
Jeg har opdateret opskriften nu.
Hvis du vil have kød i retten, så tilsæt det sammen med løgene, så kødet kan nå at blive varmet op.
///Kristoffer
Hej
Hvor bliver de sidste to æg af? Der står kun pisk 2 æg så mangler man 2.
Hej Anne Sophie.
Rigtig godt spørgsmål 🙂 Kunne se det manglende lidt forklaring i opskriften. De skal laves til spejlæg og puttes på toppen.
Det er nu rettet i opskriften.
///Kristoffer
HEJ Kristoffer
Tak for en dejlig thai-opskrift.
Mvh.Kirsten
Hej Kirsten. Velbekomme.
Håber det smagte dejligt.
///Kristoffer
Hej Kristoffer
Agurken, skal den i skiver?
Jeg er lige kommet hjem fra Thailand, hvor jeg har fået en masse stegte ris, men mindes ikke at det var agurk i? -ihvertfald ikke skiver 🙂
Hej Christina
Agurken skal i skiver.
Det er helt korrekt – man får ikke agurk i ens stegte ris i Thailand. Men der hvor jeg lærte at lave retten, blev den anrettet med agurk og evt. forårsløg på fadet.
Så de kan sagtens undlades. De smager dog dejligt sammen med resten af retten.
///Kristoffer
Hvilke ris er bedst at bruge så de ikke klæber som en gang dej. ?
Hej Dennis.
Tak for dit spørgsmål.
Personligt bruger jeg altid jasmin el. basmatiris. Men selv disse ris kan klistre.
Prøv et par af disse råd.
1. Skyld dine ris inden de koges (gerne 2 – 3 gange). Så fjerner du det meste af stivelsen.
2. Brug dampen. Kog dine ris med låg. (og lad hver at løfte låget hvert minut, så forsvinder dampen.
3. Tilbered ved lav varme. Bring risene i kog og skru ned for varmen. På den måde fordamper vandet ikke så hurtigt.
4. Den rigtige mængde vand. Jeg bruger faktor 2:1. 1 dl ris og 2 dl. vand.
5. Lad risene trække. Når du kører med faktor 2:1, så skal risene trække ca. 10 minutter når næsten alt vandet er fordampet.
Håber disse råd kan hjælpe.
Der er også nogle der siger lidt salt eller olie er godt. Personligt syntes jeg dog ikke om den smag det giver mine ris.
///Kristoffer
Hej. Tak for skønne opskrifter på thai mad. Jeg planlægger, at vi til min søns fødselsdag, skal have thai mad. Jeg kunne godt tænke mig, der skal være 3 retter at vælge imellem, og gerne noget som kan laves o forvejen og varmes igen. Massaman skal helt sikkert med, og tænker også den kan varmes op. Har du et forslag til de andre retter?
V.h. Mette
Hej Mette.
Tak for dit spørgsmål. Jeg er helt enig i at Massaman er et godt valg. Derudover ville jeg nok vælge de stegte ris og så kylling satay. Stegte ris kan du forberede i forvejen og så blot vende det hele på panden inden spisetid. Kylling Satay kan godt laves i forvejen. Kyllingen kan dog godt blive lidt tør hvis den får 2 gange. Så jeg vil anbefale at du laver Satay sovsen i forvejen og laver kyllingen når I skal spise. Du kan godt lave kyllinge spydene nogle timer i forvejen og så blot smide dem i ovnen inden spisetid.
///Kristoffer
Det lyder godt – tak