penang karry - Phanaeng

Panang karry (Phanaeng curry)

Panang er det thailandske navn for retten. Den kommer oprindeligt fra Malaysia, hvor den har fået navnet Phanaeng fra den by i Malaysia, den kommer fra. Som med massaman karry er Panang (Phanaeng) karry en gryderet. Og den er ligeledes hurtigt at lave. Du kan desuden tilsætte grøntsager efter behag i denne ret.
Denne ret passer rigtig godt sammen med den stærke thailandske salat med agurk og retten serveres selvfølgelig sammen med ris.

Antal personer:

4

Ingredienser:

  • 400 g kylling – eller andet kød (skæres i tynde aflange strimler)
  • 1 ds. kokosmælk
  • 2 røde chilier (hakkes efter smag, grov eller fint)
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 fed hvidløg
  • 3 spsk. sukker
  • 6 kaffir limeblade (skæres i fine strimler)
  • 2 spsk. fiskesauce
  • 2 spsk. penang karry paste
  • Lidt olie
  • Evt. grøntsager (frit valg alt efter smag)

Opskrift:

  1. Skær limbladene i fine strimler. Gem lidt af dem til pynt når du serverer.
  2. Del chilierne og skrab alle frøene ud, hak herefter chilierne (grov eller fint, alt efter hvad du foretrækker).
  3. Rens kyllingen (eller hvad kød du bruger). Kyllingen skæres i aflange tynde stykker. Skær din kylling i tynde strimler, ca. 1. cm i tykkelsen og nogle cm i længden.
  4. Skær peberfrugten i tynde, aflange strimler. Gerne lidt længere end de kyllingestrimler du har skåret.
  5. Hak hvidløg fint.
  6. Varm olien op i en wok/sautepande.
  7. Tilsæt de fint hakkede hvidløg, vend dem hurtigt i den varme olie.
  8. Tilsæt kyllingen og rør godt rundt. Det brænder nemt fast.
  9. Tilsæt chili og bland.
  10. Tilsæt fiskesauce når kyllingen har fået lidt farve – rør godt rundt.
  11. Tilsæt penang karry paste og svits det i 1 – 2 minutter.
  12. Tilsæt kokosmælk, peberfrugt og sukker.
  13. Rør det hele godt rundt og tag din wok af blusset.
13 år ago

38 Kommentarer

  1. Denne opskrift/ret er meget velsmagende – jeg lavede den med kylling.
    Mvh. Helle

    1. Hej Jan.

      Det er jo meget forskelligt hvad vi hver især syntes er stærkt.

      Desuden kan der også være stor forskel på hvilken paste man bruger.

      Bruger man den paste jeg anbefaler, så vil jeg dog ikke sige doseringen gør retten meget stærk.

      Mvh
      Kristoffer

  2. Tænker at lave retten i næste uge. Har kun tørret kaffirblade.
    Skal de i blød inden???
    Hvilke grøntsager vil passe i retten??
    Hilsen Dorte

    1. Hej Dorte.
      Tak for din henvendelse. Jeg har være på ferie og har ikke set den før nu. Håber ikke svaret kommer for sent. Tørrede kaffirblade, kommes i retten, lige som friske. Vær opmærksom på de ikke smager af så meget som friske.

      Du kan frit vælge grøntsager. Men hvis jeg skal anbefale noget, så ville det være løg og rød peberfrugt. Den flotte røde farve er perfekt til den cremede brunlige penang.

      ///Kristoffer

  3. Så er retten afprøvet.
    Den er virkelig god…og stærk
    En enkelt spsk paste og halvering af chilier var nok for os. Tilføjede rød peber, forårsløg og sukkerærter.
    Den skal klart laves igen.
    Tak for nogle super gode opskrifter

    1. Hej Dorte

      Tak for dine pæne ord. Jeg er glad for at du kan bruge mine opskrifter og at maden smagte godt.
      Det er utrolig svært med stærk mad – der er så stor forskel på hvad folk kan lide og hvornår man syntes noget er stærkt.

      Håber den bliver helt perfekt næste gang.

      ///Kristoffer

  4. Jeg forstår ikke helt det her punkt:

    Mens kokosmælken varmes op, putter du kyllingestykkerne på panden og svitser dem hurtigt. Put dem herefter ned til kokosmælken.

    I punktet inden, har man puttet kokosmælken på panden. Nu skal man stege kyllingerne på panden (hvor kokosmælken er) og derefter putte det ned til kokosmælken?

    1. Hej Susanne. Jeg kan godt se det ikke er så tydligt. Men tanken er at du tager en anden pande til at stege kyllingen på. Og når de er klar, puttes de over til kokosmælken. Jeg håber det giver mening.

      ///Kristoffer

      1. Hej Kristoffer.
        Nå jeg kigger på beskrivelsen, kan jeg ikke se nogen steder hvornår putter man kokosmælk?

        1. Hej Elena,

          Tak for din feedback.
          Du putter kokosmælk i sammen med cashewnødder, peberfrugt og sukker. Det er rettet i opskriften nu også.

          ///Kristoffer

  5. WOW….!!!! Jeg har netop lavet denne ret. Tilføjede en halv peberfrugt og lidt ingefær, men kun 2 chili. Det smagte 100% autentisk!
    Jeg har spist denne ret mange gange før fra div. take-aways, men dette var på alle måder mange gange bedre.
    Det bliver en genganger på spiseplanen!
    // Jannick

    1. Hej Jannick,

      Mange tak for de pæne ord.
      Jeg vil helt sikkert prøve dit forslag om lidt mindre chili og så lidt peberfrugt og ingefær.

      Velbekomme.

      ///Kristoffer

  6. Skal kyllingen steges færdig på panden? Eller “koges” den færdig i kokosmælken?

    1. Hej Line,

      Den koges færdig i kokosmælken. Det giver bare god smag at den lige bliver svitset på en varm pande inden man kommer den i.

      Mvh
      Kristoffer

  7. Hej

    Jeg elsker penang og har prøvet din opskrift. Den lever helt op til mine forventninger. Kom bønner i, da jeg tidligere har fået der med thai bønner, dem har jeg ikke fundet endnu:)

    Så tak for god opskrift.

    Vh Sanne

  8. Hej Kristoffer. Tusind tak for de lækre og nøje beskrevne opskrifter – virkelig en kæmpe hjælp til hjemme-thai-madlavningen. Lige et lidt specifikt spørgsmål:

    Ift. Kaffir Lime bladene, kan jeg se, at det afhænger lidt af retten om de skal skæres i strimler eller puttes i hele. På samme tid anbefales de sommetider at tages ud af den givne karry inden man spiser og andre gange (som f.eks. i penang), læser jeg det som om, at de skal blive i. Hvordan foregår det helt konkret med disse aroma-blade – er de blot til for at give smag og ikke til at spise i alle tilfælde, og hvordan får man det meste af smagen fra bladene ud i retten (i skåret tilstand eller hele f.eks.)? Og stilken der løber i midten af bladet, skal den skæres fra?

    Håber mit spørgsmål giver mening.
    Dbh. William.

    1. Hej William,

      Tak for dine pæne ord og dit spørgsmål.
      Jeg forstå godt du er lidt forvirret når det kommer til Kaffir limeblade.

      Der er ikke noget der er rigtig og forkert og du kan sagtens beholde dem i din mad, uanset ret. Men ikke alle syntes de er rare at spise, både på grund af konsistens, men også den intensive smag.
      Så jeg putter dem typisk i som hele blade og tager dem op inden jeg serverer – lidt som med laurbærblade.

      I Penang kan du sagtens putte dem i hele og tage dem op. Men originalt serveres retten med bladene i – derfor er det også sådan i opskriften.

      ///Kristoffer

  9. I min version rister jeg først 3 til 4 fed hakkede hvidløg sammen ned et par cm revet ingefær i wokken ca 30 sek inden jeg kommer panaeng pastaen i. Den får så et minuts tid sammen inde jeg tilsætter kokosmælken.

    Det er ikke altid jeg svitser kyllingen først men det giver lige det ekstra pift hvis man gør det.

    Bruger også rørsukker og peanut butter til at runde smagen af og af ekstra grøntsager er det næsten altid rød snack-peber i tynde strimler, kvarte cherrytomater og champignon i tynde skiver. Jævner også med lidt maizena.

    1. Hej Henrik,

      Tak for din version af opskriften. Det er dejligt at få inputs fra andre. Jeg vil helt sikkert prøve din version næste gang.

      ///Kristoffer

  10. Hej Kristoffer.
    Spændende opskrift. Vil lave den nu. I beskrivelsen stå, at man skal putte øster sauce, men i ingredienser står det ikke noget om. Hvor maget skal man bruge øster sauce?
    Glæder mig til denne ret.
    Mvh Elena

    1. Hej Elena,

      Tak for din kommentar.
      Det er en fejl – der skal ikke østerssauce i denne ret.

      Jeg håber du syntes den smager godt.

      ///Kristoffer

  11. Hej kære Kristoffer.
    Jeg var på vej med at leve den ret, men det ser ud som det mangler noget i beskrivelsen. Hvad gær man med karry pasta og hvornår putter man det i, hvad med kokosmælk osv. Kan du være søde og kigge nærmere på opskriften.
    Mvh Elena

    1. Hej Elena,

      Så har jeg været opskriften igennem.
      Når man har lavet opskriften alt for mange gange, så glemmer man desværre nemt nogle detaljer.
      Tak for du gjorde mig opmærksom på det.
      ///Kristoffer

  12. Hej.
    Jeg er også forvirret over opskriften. Jeg har fundet ingredienserne frem og læser så opskriften igennem. Pludselig dukker hvidløg og cashewnødder op under fremgangsmåden. Hvor meget skal der bruges af dem?

    1. Hej Kirstine,

      Jeg får lige kikket opskriften igennem. Den har været en tur til korrektur, så måske der er byttet rundt på nogle ting.

      Mvh
      Kristoffer

  13. Hej Kristoffer
    Jeg har lavet denne ret mange gange og den var rigtig god, men det er længe siden. Det virker som om opskriften er blevet redigeret. Der er mange ting der opleves som fejl i opskriften. Flere af de ingredienser der bliver tilsat i opskriften står ikke i ingredienslisten. Feks forårsløg, hvidløg og cashewnødder. Jeg føler mig overbevist om at for år tilbage, da jeg fandt opskriften, var der ikke forårsløg og cashewnødder i.
    Håber du vil kigge opskriften igennem, så det bliver nemmere at følge den.
    De bedste hilsner
    Line

    1. Hej Line,

      Jeg er glad for du kan bruge mine opskrifter. Jeg beklager hvis der er sket en fejl i denne opskrift. Den har været en tur til korrektur, så måske der er byttet rundt på nogle ting.

      Mvh
      Kristoffer

    2. Hej Kristoffer
      Jeg kan som flere andre se at der kommet en ny opskrift på phanang.
      Har du mulighed for at lægge den gamle opskrift op, da jeg synes den var helt fantastisk?

      Mvh Anders

      1. Hej Anders,

        Jeg vil lige dobbelttjekke den gamle opskrift vs den nye. Men den burde ikke være ændret så meget i forhold til den gamle. Men jeg skal nok kigge efter.

        God weekend

        ///Kristoffer

    1. Hej Tine,

      Måske du bruger en Light kokosmælk?
      Når du tilsætter kokosmælk skal den gerne lige nå at koge op så det tykner lidt.

      Håber det hjælper.

      God weekend.
      \\\Kristoffer

  14. Hej
    Kan virkelig godt anbefale at komme thai basilikum i. Vores thailandske restaurant gør det og det er virkeligt lækkert. Kommer det i når retten er færdig☺️

  15. Hejsa.
    Står og er ved at lave rette nu – med kylling og kan simpelthen ikke se hvornår chillien skal i. Nå nu prøver jeg at smide den i sammen med kyllingen.
    God pinse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.