Larb Gai er en populær thailandsk salat, der stammer fra Isan provinsen, der ligger i den østlige del af Thailand. Her har en stor del af befolkningen rødder i nabolandet Laos, hvor denne type ret menes at komme fra. Retten er altid saftig og har massere af smag og er typisk godt krydret. For de sarte maver, kan det anbefales at spise retten med hvide ris, f.eks. jasminris. Da navnet rigtig kommer fra Laos, men taget med til Thailand, vil du kunne finde flere forskellige måde at stave retten på, f.eks. Laap Gai, Larp Gai, Lahb Gai eller Laab Gai – kært barn har mange navne
Antal Personer:
2 – 4 (alt efter om det er som forret eller salat)
Ingredienser:
500 g kylling (jeg køber det hakket – men du kan også hakke f.eks. en kyllingefilet meget fint)
½ dl fond (gerne høns – alternativt grøntsagsfond)
1 forårsløg (fint hakket)
2 skalotteløg (alternativt 1 rødløg) (skåret i tynde aflange stykker)
1/3 dl mynteblade (hakkede)
1 dl. frisk koriander (hakkede)
2 spsk. fiskesovs
4 spsk. lime saft
½ – 1 dl. ris (stegte og knust)
½ – 1 tsk. pulver chili
Lidt salat- eller hvidkåls blade til at serverer retten på.
Opskrift:
- Lav dine stegte ris først. Varm en pande godt op og tilsæt dine ris. Rør godt rundt i dine ris undervejs. Knus dem i en morter eller blend dem med en stavblender til de bliver til fint pulver.
- Varm en smule olie op på en saute pande og sauter dit kød. Du skal ikke bruge for høj varme, da kødet nærmere skal koge end stege.Tilsæt lidt fond hvis der ikke er væske på panden.
- Kog/steg et par minutter under omrøring til kyllingen er færdig.
- Hæld væsken fra kyllingen og tilsæt dine forårsløg og skalotteløg. BLand det hele rigtig godt.
- Tilsæt 1 spsk. fiskesovs og 1 spsk. limesaft og bland godt. Smag det til med mere fiskesovs og lime saft – jeg bruger typis 2 spsk. fiskesovs og 4 spsk. lime. Men det er vigtigt at smage sig frem
- Tilsæt dine knuste ris og rør godt rundt. De knuste ris binder retten sammen og holder på væsken. Start med ½ dl og tilsæt mere, hvis retten stadig er lidt vandet.
- Smag det hele til med lidt chilipulver Start med ½ tsk. chili pulver eller mindre. En hel tsk. giver en meget stærk ret.
- Når du er tilfreds med smagen, tilsætter du mintblade og koriander og blander det godt.
- Server på et fad på salatblade og lidt ekstra frisk koriander på siden.
Noter:
Retten kan serveres med det meste kød, men personligt foretrækker jeg kylling eller and.
Det kan dog ikke anbefales at bruge fisk og skaldyr.
Du behøves ikke bruge hakket kød eller hakke din kød fint. Retten fungerer fint med større stykker kød, så kaldes retten dog for Larb Namtok.
Uhmm lækkert.. Jeg skal lave denne ret på lørdag.. Skal man bruge mynte fra Asien shop. Mvh tanja
Lækkert
Det smager fantastisk – tak for opskrift
Hej Tine,
Jeg er glad for den kan bruges.
Velbekomme.
//Kristoffer
Tak for din kommentar Tine.
Jeg er glad for opskriften kunne bruges
///Kristoffer